Coton de Tulear

Racestandard

http://www.dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/Tulear.pdf 
 

Oprindelse:

Coton de Tulear kaldes også på dansk for en Bomuldshund på grund af dens lange bløde bomuldsagtige pels.

Coton de Tulear er siden 1971 en officielt anderkendt race, som stammer fra øen Madagaskar og er opkaldt efter byen Tulear, dog er racen først blevet introduceret i DK i starten af 90`erne.

Racen er opstået ved blanding af europæiske Bichons, sandsynligvis Malteseragtige, som blev bragt med sejlskibene og indlandske hunde. Formodentlig omkring år 1500. I den tid led sejlskibene jævnligt skibbrud. Man formoder at et skib er sunket tæt ved Madagaskars kyst. De ombordværende hunde kunne svømme i land og derefter leve et langt og frodigt liv i den frie natur. Først i begyndelsen af forrige århundrede fik nogle franske kolonister interesse for de små vakse indlandske hunde.

I løbet af det sidste århundrede er de vildt levende Coton’er blevet meget sjældne, men racen blev reddet af kolonister, som avlede videre med de indfangede hunde.

Coton De Tulear blev anerkendt af F.C.I. i 1971. I 1979 var der ca. 33 Coton’er i Frankrig og herfra blev de omliggende lande „erobret“.

Beskrivelse af racen:

Coton De Tulear er en meget intelligent, vaks og lærenem hund. De elsker sin familie og vil også hurtigt blive gode venner med eventuelle andre husdyr. Det er en sund og stærk race, hvormed man kan gå timelange ture.syntes utrættelige og ofte er det første, de gør efter hjemkomsten at tage en bold for lige at lege lidt endnu. Alligevel er det ikke en irriterende livlig hund. Den leger helst med et af de elskede familiemedlemmer men alene morer den sig også udmærket.

Uden at bjæffe overdrevent er Coton’en en god vagthund, der kun reagerer, når det er nødvendigt.

Pelsen, som kun består af dækhår, er let at holde, men kræver en gennembørstning (kam/børste) 2-3 gange om ugen, dette gælder for den voksne hund, en hvalp i pelsskifteperioden kræver ekstra gennembørstning. Coton’en har ingen fældeperioder.

For at holde pelsen fri for filter er det desuden nødvendigt at bade den i en god shampoo, som ikke udtørrer pelsen. Suppler med balsam. Et bad mindst hver anden måned er at foretrække eller efter behov, alt efter hvor den færdes.

Pelsen er overvejende hvid, men champagne eller grå pletter på ørerne er tilladt.

Størrelsen varierer fra 22 til 28 cm. Vægt 3,5 - 6 kg. Forholdet mellem højde og længde er 2:3.

Kilde:
http://www.canis-minor.dk/coton_de_tulear.htm